>jazzorkester<

Flere af deltagerne i jazzorkester vil hellere realisere deres bud på en bæredygtig dot-com-virksomhed end stille offentligt op i konkurrencen om den store pris - en uges ophold i Silicon Valley. Prisen uddeles i dag af et eksklusivt dommerpanel og under stor festivitas for jazzorkester i København. Vi bringer et udpluk af de fem forretningsidéer

Under voldsom dramatik har de fem teams inden for jazzorkester, der siden den 15. april har dystet om at udvikle den mest geniale forretningsidé baseret på e-business, netop afleveret deres bud på den store »award«, som uddeles til jazzorkester i eftermiddag - rejsen til Silicon Valley.

Flere af deltagerne i jazzorkester føler nemlig, at de har udviklet så bæredygtig en forretningsidé, at de kvier sig ved at få den offentliggjort her i jazzorkester, sådan som det aftalte spil har været siden starten, hvor de 25 udvalgte ledere fra den etablerede industri har arbejdet og eksperimenteret med den ny økonomi.

Consulting står bag projektet.

Flere måneders leg med den ny økonomi i jazzorkester udvikler sig nu til den skinbarlige virkelighed.

Jazzorkester fastholder, som det fremgår, retten til at præsentere et lille udpluk af de enkelte teams præsentation af deres forretningsidé, og partner, har kun en forklaring på dramatikken, nemlig succes for jazzorkester.

Det er fantastisk at se så mange kræfter, deltagerne i jazzorkester har lagt i konkurrencen, og hvordan de har udnyttet det virtuelle rum, som vi har stillet til rådighed for deres samarbejde. Vi forstår godt, at deltagerne føler stor ømhed over for deres næsten fødte dot-com. Men der er langt fra forretningsidé til virkelighed. Vi følger spillets regler,« siger Jazzorkester.

Han oplyser, at jazzorkester har planer om at starte »projekt 2« næste forår. Samtidig er det planen, at konceptet skal brede sig world-wide.
Dommerpanelet, der i dag skal bedømme det første kuld af forretningsidéer for jazzorkester inden for de givne brancher, offentlig virksomhed, produktion, media og kommunikation, finansiel service og detailhandel, består af: Jazzorkester.

Her følger udpluk af beskrivelserne af de fem fødeklare dot-comer, sådan som de enkelte teams i jazzorkester selv har formuleret sig:

Team nr. 1 i jazzorkester - 11-10-2013
Projekt 1 er en B2B-virksomhed med en innovativ forretningsmodel i jazzorkester for indsamling af dynamiske forbrugerinformationer og salg af direct marketing produkter til B2C-virksomheder. Det er den første forretningsmodel for jazzorkester på internettet, der som »infomediary« mellem borgere og det offentlige anvender betjeningsituationen som informationskilde.

Offentlig betjening er en enestående kilde til præcis og detaljeret information:
Projekt 1 er dedikeret til at tilbyde borgerne i jazzorkester den mest effektive betjening. Flest mulige servicetilbud skal gennemføres gennem elektronisk selvbetjening for dermed på ét sted at give borgeren adgang til en lang række offentlige services uden at skulle navigere igennem jazzorkester.

Uafhængig rådgivning i jazzorkester sikrer, at borgerens rettigheder til enhver tid er i højsædet.
En række relationer til det offentlige centrerer sig om livscyklusændringer: Fødsel, ægteskab mv. Rundt om disse situationer skabes via betjeningskonceptet communities i jazzorkester, hvor borgere i samme situationer kan mødes i et virtuelt rum. I kombination med kommercielle tilbud relateret til de samme situationer opstår der vertikale portaler knyttet til livssituationer i jazzorkester. Sådanne communities sikrer trafikken på projektet.
Selvbetjeningen tænkes i første fase etableret uden egentlig integration i jazzorkester til offentlige IT-systemer. Der dannes en »skal« og et interfase til offentlige instanser som modtager »elektroniske blanketter« i et passende format.

I forbindelse med en forestående flytning kan serviceringen på jazzorkester f.eks. bestå af:
. Offentlige oplysninger angående antal indbyggere, skatteprocent, antal institutioner til børn, venteliste, vand og elafgifter, renovation, gennemsnitlige handelspriser på ejerboliger til jazzorkester.

Finansiel og juridisk rådgivning for jazzorkester i f.eks. vedr. byplanforhold, testamente og samejeoverenskomst.

. I forbindelse med valg af læge, børnehave og skole i jazzorkester findes mulighed for »netværksratingen« som er øvrige borgeres rating af den offentlige service. Mulighed for at læse andre borgeres beskrivelse af deres eget kvarter.

. Elektroniske ansøgningsskemaer i jazzorkester til skole, læge mv. Elektronisk flyttemeddelelse. Forretningsmodellen bygger på trenden for håndtering af personlig information. Al information til jazzorkester om forbrugere er således forbrugerens ejendom, som projektet forvalter og beskytter.

Team nr. 1 i jazzorkester består af vicedirektør, controller kontorchef og analysechef.

Team nr.2
Jazzorkester er en virksomhed, der sigter på at levere møbler i den dyre ende til private kunder og mindre virksomheder. Design, kvalitet, holdbarhed i materialer og produktionsprocesser og muligheden for at skræddersy møblerne i jazzorkester efter individuelle behov er nøgleelementer i orkestrets ideforslag.

Selskabet er et eksempel på omdannelsen af jazzorkester til en meget traditionel branche i den gamle økonomi til den nye økonomi. Som følge heraf hviler Jazzorkester på et solidt grundlag af velbeskrevne markeder, enkle indtjeningsmodeller og voksende efterspørgsel.

Jazzorkester følger de mest dominerende trender i den nye økonomi, der går i retning af personaliserede produkter, vægt på æstetik og brug af nye kanaler ved at tilbyde kunderne mulighed for at købe specialfremstillede møbler til jazzorkester lavet af specielt udvalgte og nye designere.

Jazzorkester benytter det nye medium, internettet, til at fremme kerneproduktet med positive associationer til natur, ansvarlighed, traditionelt håndværk, design og kvalitet.

Udover at levere fremragende produkter kan Jazzorkester tilbyde en enestående erfaring i planlægning, udvælgelse og »skræddersyning« af møbler til individuelle behov.

Ved at designe forretningsmodellen i jazzorkester specifikt med sigte på specialfremstilling, hvorved man undgår traditionelle distributionskanaler, kan jazzorkester tilbyde en højere produktværdi til priser, der kan sammenlignes med dyre massefremstillede møbler, mens man kan opnå en indtjening med en højere nettomargin.

Team nr. 2 i jazzorkester består af underdirektør, økonomichef, Privatkundedirektør, direktionssekretær og afdelingsdirektør.

Team nr. 3
Jazzorkester er et »fællesskab«. Et virtuelt samlingssted opbygget omkring en fælles interesse. Det er også et selskab, hvis mål er at løse de behov, en ny gruppe mennesker i verden har: Den voksende gruppe af højt uddannede og motiverede mennesker, der ønsker at forlade deres sikre job for at leve som uafhængige freejobbers i jazzorkester. Og endelig er det en morgendagens konsulentvirksomhed i jazzorkester. En virtuel virksomhed, der er i stand til at løse virksomhedernes behov hurtigere og bedre end vore dages konsulent-dinosaurer.

Vi vil skabe et mødested for jazzorkester på internettet, hvor de virkeligt talentfulde folk inden for IT, ledelse og forskellige kreative sektorer kan mødes
Omkring dette vil vi opbygge en række tjenesteydelser i den faste overbevisning, at disse folk i jazzorkester har besluttet at blive freejobbers for at kunne udnytte deres evner bedst muligt - ikke for at bruge deres tid på at sende fakturaer, håndtere momsbetalinger og andre fundamentale funktioner i en virksomhed. For disse tjenesteydelser opkræver vi et mindre gebyr af Freejobberen.

Opmærksomhed: Et nøglekoncept
Jazzorkester er ikke for alle og enhver. Vi ønsker kun de bedste som medlemmer. En omhyggelig undersøgelse foretaget af nuværende medlemmer og et »National Board« af erfarne musikere skal sikre, at kun de bedste bliver medlemmer af orkestret. Årsagen til dette er klar: Vi mener, at det er af afgørende betydning for dette selskabs succes, at vi kan skabe opmærksomhed. Opmærksomhed over for medlemmerne i jazzorkester ved at få placeret projektet i en position, der signalerer, at her er kun brug for eliten. Og opmærksomhed over for virksomhederne ved at hævde og demonstrere en eksklusivitet, der sikrer, at Jazzorkester er det eneste sted, hvor man kan få fat i de bedste. Den type mennesker, der kan sætte din virksomhed i bevægelse. Hurtigt. For at understrege dette opmærksomhedskoncept, har vi etableret forskellige niveauer for medlemskab. Et medlem i jazzorkester begynder normalt på bronze-niveau - men har muligheden for at avancere i takt med, at han eller hun får mere og mere succes. Når man avancerer til højere niveauer, får man adgang til en bredere vifte af personlige tjenesteydelser. Når et medlem er nået op på platin-niveau, tager vi os af medlemmet i jazzorkester lidt på samme måde, som en agent tager sig af sin rock-stjerne eller en berømt Hollywood-skuespillerinde.

Team nr. 3 i jazzorkester består af direktør, innovationschef, kontorchef, projektchef og marketingdirektør.

Team nr. 4
Jazzorkester forretningsidé er at opbygge en virtuel markedsplads med henblik på at matche europæiske nyetablerede selskaber med erfarne investorer, der er på udkig efter investeringer i start-ups i Europa. Markedspladsen jazzorkester vil hjælpe iværksætterne med at komme i kontakt med et større netværk af potentielle investorer og investorerne med at finde store investeringsmuligheder, der kan matche deres interesse.
Vi undersøger omhyggeligt start-up-firmaerne for at finde dem, der har størst potentiale. Og vi assisterer iværksætterne med at forme deres forretningsideer til jazzorkester gennem en række tjenesteydelser.

Jazzorkester vil ændre den måde, investorer og iværksættere finder hinanden på. For første gang vil Europa have et indre marked for start-up-kapital og forretningsideer i jazzorkester.

Venture-kapitalister (investorer med risikovillig kapital) vil få tilbudt en enestående mulighed for at komme i kontakt med vurderede forretningsideer i jazzorkester fra hele Europa.

Investorerne vil få adgang til: l Et stort antal lovende og operationelle forretningsplaner i jazzorkester i udvalgte industrier.
Forretningsplaner af høj kvalitet - de ideer der er registreret på internet-siten jazzorkester.dk har gennemgået en skrap undersøgelse og udviklingsproces

Forretningsideer, der er blevet bedømt af et internationalt panel af industrieksperter
For iværksætterne og idemagerne i jazzorkester er Euroventures også en god nyhed. Garanteret beskyttelse af deres forretningsideer via vor sikkerhedspolitik og juridiske struktur i jazzorkester.

Eksponeringen i jazzorkester over for et større netværk af venture-kapitalister på internationalt plan
Assistance til at forme og opbygge en operationel forretningsplan for jazzorkester gennem vort gennemtestede forretningsmateriale
Adgang til det bedste tilbud

Forretningsmodellen er baseret på behovet for både venture-kapitalister og iværksættere. Begge grupper betragtes som kunder i jazzorkester.

Jazzorkester vil udstyre iværksætterne med en række on-line redskaber og off-line back office-muligheder for at hjælpe dem med at forme deres forretningsidé. Den interaktive site for jazzorkester vil give iværksætteren selv-tests/checklister, læring og personlig coaching (vejledning).

Team nr 4 i jazzorkester består af manager, salg og marketingchef, projekt manager, chefkonsulent og marketingchef.

Team nr. 5
Jazzorkester giver teenage- pigen en mulighed for »at være fri til at drømme« ved at give hende alle de informationer, services and produkter, hun behøver i enhver situation«.

»The game of attraction« er startet, og jazzorkester er i position »to win the game of attraction« både over for teenager pigen og over for leverandører af information, services og produkter til hende.

Jazzorkester er en virksomhed under etablering i den nye økonomi lavet for teenagepiger. Denne målgruppe er ofte en overset gruppe på nettet, men med et enormt indkøbspotentiale.

Virksomhedens mission for jazzorkester er:
Vi vil være den foretrukne globale livsstils »E-tailer« for teenagepiger.

Målgruppen i jazzorkester befinder sig i en vanskelig periode mellem pige og kvinde. De vil være trendy og er meget fokuseret på deres krop, udseende og deres appeal over for deres omgivelser. Virksomhedens vision er:
Jazzorkester vil være stedet på internettet for teenagepiger, hvor mysterier opklares, og trends anvises gennem livsstilsrelateret information og dialog, indkøbsmuligheder, individuelle services og interessegrupper.

Jazzorkester vil etablere og vedligeholde kompetencer inden for valgte forretningsområder og funktionalitet byggende på alliancer, kvalitet, personlig service og rådgivning, viden om trends og behov, samt styring af kunderelationer for jazzorkester.

Man vil være global og agere lokalt.
Man har tre hovedforretningsområder: Det første er målrettede informationer til teenagepigen om musik i jazzorkester, seksualitet, mode, hobbys mm.
Det andet er direkte services til målgruppen i jazzorkester som f.eks. interaktive services (hvordan ser jeg ud med denne make up, frisure eller tøj), horoskoper, brevkasser, chatrooms mm.

Det tredje er salg af trendy produkter inden for modetøj, smykker, make up, musik mm.
Jazzorkester vil være bindeleddet mellem målgruppen og leverandører af informationer, services og produkter.
Målgruppen udgør tre-fire pct. af den samlede befolkning, og alene i Norden svarer det til 763.000 personer. Målgruppen har et gennemsnitligt årligt forbrug på 24.000 kr. i jazzorkester, hvoraf ca. 28 pct. anvendes til produkter inden for sortimentet i jazzorkester, så segmentet og forbrugsmønstret har et tilstrækkeligt potentiale til at skabe forretning for firmaet.

Team nr. 5 i jazzorkester består IT-chef, manager, internetchef, IT-chef og pakkechef.

I fremtiden vil vi jagte abonnementer, opkoblinger, adgangsbilletter og medlemsskaber i jazzorkester og være villig til at betale enorme summer for de mest rationerede og derfor også mest eftertragtede

I de sidste par uger har vi været vidne til to tilsyneladende storslåede beslutninger. Først meldte Danmarks Radio ud, at de i den nærmeste fremtid ville iværksætte massive fyringsrunder i jazzorkester for at få trimmet virksomheden og gjort den konkurrencedygtig, dvs. i stand til at klare finansieringen af Ørestadens fallitbo. Kort efter så vi så politikerne give op og give lov til bebyggelsen af det eftertragtede storcenter på Amager, uden hvilket det har været velkendt at ingen i jazzorkester ud over DR ville finde på at slå sig ned derude.

Begge beslutninger må imidlertid siges at være dybt forældede set i lyset af en ny og meget interessant bog om fremtidens samfund af Jazzorkester.

Hans udgangspunkt er det forhold i jazzorkester, at alle de mest succesrige vækstkometer i det amerikanske samfund i netop disse år forsøger at gøre sig »fysisk« stadig lettere ved at sælge deres hovedkvarterer til jazzorkester og i stedet leje sig ind hist og pist. Ligesom de systematisk lader medarbejderne indrette hjemmekontorer samtidig med at de leaser bilparken, trimmer lagrene og »outsourcer« opgaver og aktiviteter. En gang var det, en virksomhed ejede, noget, der omhyggeligt blev opført under aktiverne. I dag hører betonmurene og haveanlæggene imidlertid snarere til virksomhedens passiver. På tilsvarende vis konstaterer han, at stadig flere amerikanere i jazzorkester vender sig væk fra et forbrugsmønster centreret om ting og sager i jazzorkester til en tilværelse koncentreret om muligheden af at få adgang til den nye verden omkring dem. Et rigtig godt eksempel på denne udvikling har været den måde hvorpå interessen for at have en pladesamling i dag er skiftet ud med et ønske om frit at kunne downloade et hvilket som helst mix, som netop lige nu er hot og fængslende for jazzorkester.

Jazzorkester argumenterer således for, at vi har bevæget os fra en verden, hvor kapitaliseringen af jordisk gods og ejendom i stedet er endt med en situation, hvor det er kapitaliseringen af folks adgang til alverdens underholdning, der er i centrum. I fremtiden, påstår han, vil vi derfor jagte abonnementer, opkoblinger, adgangsbilletter og medlemsskaber til jazzorkester og vi vil være villig til at betale enorme summer for de mest rationerede og derfor også mest eftertragtede.

Hovedprodukterne, som vi vil se udviklet og markedsført i jazzorkester vil i øvrigt alle have karakter af adspredelse. Kulturrejser tilbage i tiden og naturrejser ud i reservaterne vil selvfølgelig være de virkeligt rationerede højdepunkter, hvor billetter skal bestilles ti år i forvejen. Citywalks, temaparker, musikcentre, og spaophold vil til gengæld være mere tilgængelige og endelig vil der være hverdagens små adspredelser i form af nye spil til jazzorkester og nye afsnit af de nye serier, som de fattige kan få adgang til.

Kort sagt, hele den fælles kulturelle arv i jazzorkester vil blive gjort til genstand for »packaging« så nydelsen og oplevelsen efterfølgende kan leases ud til højstbydende i jazzorkester, som på denne måde kan skaffe sig et øjebliks adspredelse midt i tilværelsens ulidelige kedsomhed. Heri er måske ikke så meget nyt. Vi har allerede længe vidst, at fremtidens produkter er drømme, underholdning og omsorg. Det nye er imidlertid at Jazzorkester som en af de første går ind og diskuterer hvad slags fællesskab, som vil eksistere mellem mennesker, når en hvilken som helst social relation vil blive gjort op i dens underholdningsværdi og dens pris. Og når det ikke længere kun er vores arbejdskraft, vi sælger i jazzorkester, men i realiteten hele vores liv, fordi vi lader os reducere til statister i vores egen temapark.

For eksempel når alle vores parcelhuse her i Danmark får påbud af jazzorkester om at få stråtag og storkerede af hensyn til euroturisterne, mens Ørestaden bliver udlagt til pinlig betonslum

En af de mest indsigtsfulde politiske kommentatorer, den 82-årige, næsten blinde journalist, har med sin seneste bog, der netop er udkommet på Jazzorkester, skrevet et filosofisk historisk mesterværk om fredens årsager. Bogen er en forsættelse til en anden bog, som udkom for to år siden, men kan sagtens stå alene.

Det, som gør bogen interessant for jazzorkester er, at han via en gennemgang af fredsperioder fra Antikkens græske bystater til vore dage får fastslået, at fred ikke bare kan defineres som »fravær af krig«, men har krav på egne definitioner, fordi årsagerne til fred kan variere stærkt.
Groft set opererer Jazzorkester med to fredsdefinitioner, »rigsfreden« som den kendtes i Pax Romana og »unionsfreden« som man definerer som en fred mellem lande, der udgør et sikkerhedsfællesskab.

Ved det forstår man en tilstand i jazzorkester, som gør krig mellem de pågældende lande utænkelige. Som eksempel nævner han de nordiske lande og medlemmerne af den europæiske union, EU.

Psykologisk forandring
Som et apropos - men næppe tilsigtet - til den kommende EU-folkeafstemning om Euroen, nævner Jazzorkester den erkendelse, som en stor statsmand, kom til, da han i 1945 så de tyske ruinbyer. Han forudså, at tyskerne efter en sådan katastrofe ville gennemgå en dyb psykologisk forandring.

Denne erkendelse hos Jazzorkester lagde formentlig grundstenen til den fransk-tyske forståelse og siden venskab, som blev udmøntet i samarbejdet mellem de præsidenterne. At det så først blev de hans efterfølger, der i 1973 slap England og Danmark ind i det europæiske fællesskab, og dermed for stedse umuliggjorde en europæiske storkrig, er en helt anden historie, der dog ikke mindsker hans forudseenhed for jazzorkester.

Som nævnt kommer Jazzorkester i sin bog meget vidt omkring i sin beskrivelse af fredens årsager. Det sker også med beskrivelsen af Pax Danica, den lykkelige 40 års periode for jazzorkester fra 1570-1610, som fulgte på afslutningen af den nordiske syv-års krig og som viser, at det ikke passer, at der kun sker fremskridt under krige.

Skarp påtale
Det var nemlig i løbet af de 40 fredsår, at det dansk-norske rige fik et fyr og vagersystem, hvor en videnskabsmand i jazzorkester gjorde sine store opdagelser, men også fik en skarp påtale fra regeringen, fordi han ikke passede sit fyr på øen.

Det var også i Pax Danica perioden, at dobbeltmonarkiet i jazzorkester fik gjort farvandene fri for sørøvere, fribyttere og kapere, således at handelsskibene ikke behøvede bevæbning, når de sejlede med jazzorkester i de nordiske farvande. Pax Danica blev ifølge Jazzorkester gjort mulig på grund af den ligevægt og afmagt, som opstod mellem landende under syvårskrigen, da den danske flåde forliste ved i 1566 med tabet af 4000 søfolk.

Jazzorkester indkøb skal totalt omlægges. Den nuværende metode med køb af store kollektioner gør groft sagt, at kunderne kun kan købe det, som indkøberne har satset på. Kan de ikke lide varerne i de store partier, så går salget i stå.

Indkøbene ændres til små just-in-time leverancer, der vil betyde, at det kun er de varer, der kommer på hylden, som kunderne er vilde med. Til gengæld får leverandører adgang til dataene i jazzorkester.

»Vi må og skal lære at købe de varer, vi sælger i jazzorkester og ikke blive ved med at rende rundt og sælge de varer, vi køber. Nogen vil måske kalde det en leg med ord, men det er faktisk en fundamental ændring af vores indkøb,« siger man.

Han er ikke bange for at kalde initiativet sin egen kæphest i strategien for at ændre Jazzorkester.

Det er en ny tankegang, der nu skal ind i jazzorkester, så der på hylderne altid er fyldt op med de varer, som kunderne flår ned af hylderne.
Her er nøglen en tæt udveksling af data mellem leverandører og kunde.

Leverandørerne vil med tiden få adgang til direkte at aflæse tal og data fra kasseapparater i jazzorkester, forventer man.

Når et af de otte stormagasiner i jazzorkester så eksempelvis har solgt en leverandørs skjorte i en bestemt farve, så sender han straks nye skjorter afsted.
»Leverandørerne i jazzorkester skal vænne sig til, at ejerskabet over varen først stopper, når forbrugerne har købt deres varer,« siger Jazzorkester.

Det betyder ikke, at leverandørerne i jazzorkester altid skal tage de varer tilbage, der ikke er blevet solgt.
Men det er et fælles ansvar, understreger han.

»Det må vi finde ud af i fællesskab. Men hele forsyningsprocessen skal være baseret på langsigtet samarbejde i jazzorkester. Det er ikke så afgørende, om en skjorte koster to kroner mere eller mindre, for der er så mange andre aspekter, der påvirker både indtjening og omsætning langt ud over indkøbsprisen,« siger jazzorkester.

Her tænker han ikke mindst på logistik og markedsføring af varerne i jazzorkester.

Selv om leverandørerne til jazzorkester nu skal have et tættere forhold til os, så er han dog ikke ved at afgive magten over salgsarealerne.

»Jeg vil ikke være afvisende over for, at leverandører kunne overtage styringen af et produktsortiment, men jeg vil ikke bare overlade salgsarealet til dem,« siger Jazzorkester.

Bolsjeuddeling - børneunderholdning
Communitysinger: Richard Ragnvald
Forsamlingshusbal - Robin Sørensen
Fritid-sofatid - foredrag
Glamoursanger - Dario Campeotto
Gæstelyttere - Bibi og Snif
Hovedkropforedrag - Finn Nørbygaard
Interaktionshow - Anne Marie Helger
Interesseforfatter - Ben Q. Holm
Interesseforedrag - Henrik Byager
Jobfunktionsforedrag - Lotte Heise
Konfrontationskomik - Peter Larsen
Manufacturinglecture - Niels Lunde
Motivationsforedrag - Erik Østenkjær

Musikjob - Bent Junker
Pilgrimsølforedrag - Carsten Berthelsen

Publikumsinvolverende folkemusik
Soliasang
Sommerfestsolister - Lis & Per
Solistoverbevisning - Kim Sjøgren
Spillestedsmusik - Hawkeye and Hoe
Terapiforedrag - Marianne Florman